Vi bruger cookies, men vi sætter ingen, før du klikker dig videre til næste side.
Du kan sige nej tak til cookies ved at klikke her. Vi bruger en cookie, for at huske dit valg.
  Betal med Dankort, Mastercard, Visa

Forsiden
Arrangementer
Login...
Nyt medlem?



Regler
Vedtægter
Persondatapolitik


Kontakt Filmklubben


CVR. nr: 28945590
Julemandens datter 2 - forpremiere
Den danske familiefilm 'Julemandens datter 2: Jagten på Kong Vinters Krystal' er opfølgeren til 'Julemandens Datter', som blev rigtig flot modtaget af både publikum og anmeldere tilbage i 2018, hvor den havde premiere. Alt tyder på, at holdet nu igen har lavet en både flot, magisk og spændende julehistorie, som på mange måder på både det visuelle og plotmæssige plan lægger sig op ad Harry Potter-filmenes fortryllende univers. Lucia er Julemandens datter og den første pige, der nogensinde er blevet optaget i julemandsklassen på Den Internationale Julemandsskole i Grønland, hvor hun bor. Midt i de vanlige travle juleforberedelser bliver Kong Vinters  magiske krystal, der giver kræfter til alle julemænd, pludselig stjålet, og nu er selve julen i fare for alverdens børn. Lucias bedste ven, Oscar, kommer
under mistanke for tyveriet, og Lucia er den eneste, der tror på hans uskyld. I jagten på den rigtige tyv kommer Lucia og Oscar på sporet af et hemmeligt broderskab, der ønsker at slukke julens glød for evigt. Nu er det op til de to bedste venner at redde krystallen og sikre, at det alligevel bliver jul.

Ella Testa Kusk, der debuterede i 'Julemandens Datter', er tilbage i rollen som Lucia. Det voksne cast udgøres af blandt andre Mia Lyhne, Martin Buch og Ulf Pilgaard, som også spillede med i den første film.

Filmen forventes at blive tilladt for alle, men frarådet børn under 7 år.


Læs mere på:
•  Trailer: