MØRKELAND - den længeventede opfølger til den populære
og prisvindende spillefilm ”Kongekabale” fra 2004.
Efter en fyringsrunde ender Ulrik Torp (Anders W. Berthelsen)
i virksomhedspraktik på sin tidligere arbejdsplads, Dagbladet,
hvor hans gamle kollega og nu chefredaktør, Henrik Moll (Nicolas Bro),
beder ham dække et mord på en ung fuldmægtig i Indenrigsministeriet.
Langsomt men sikkert fører sagen Torp i nettet på en politisk
sammensværgelse, der truer selve fundamentet for vores samfund.
Men de eneste, som tror ham, er avisens unge praktikanter, Emma
(Mathilde Arcel) og Simon (Patrick A. Hansen).